Arbejdsmiljø

Metropol

For Professions højskolen Metropol har spekt-RUM løbende bidraget med udsmykninger. Til bygningen i Sigurdsgade hvor bla. jordemoder, fysioterapi og laborant uddannelsen ligger, er der er valgt motiver der vækker genkendelse og skaber associationer for den enkelte og gennem mange lag indgår der information fra relevante fagområder, der samlet set kan skabe forståelse og opdagelse af sammenhænge. I Hermodsgade skulle et eksisterende byggeri konverteres til administration og studievejlededning.
Det seks-dobbelte atrium var en akustisk udfordring i forhold til den tænkte situation, derfor valgte vi at trykke udsmykningen direkte på lydabsorbenter fra Rockfon. Et eksempel på funktionel kunst.

OEG Mediebyen

Ørestad Gymnasium har netop tilføjet en ny studieretning og har i den forbindelse udvidet deres lokaliteter til “Mediebyen“, en arbejdsplads for lærere, elever og teknikere. Lange, tidligere hvide gangforløb og store vægarealer har fået stedsspecifikke udsmykninger, der danner ryg og baggrund til de forskellige situationer der er på en dynamisk arbejdsplads. Her skal være plads til både individuel fordybelse og sociale arrangementer.

Novo Nordisk

Til Novo Nordisk i Bagsærd, blev spekt-RUM bedt om at lave udsmykning og indretning til et nyt domicil. I forhold til udsmykningen tog vi afsæt i 2 temaer med det fælles mål, at skabe omgivelser der virker imødekommende og med en indholdsmæssig vekselvirkning mlm det faktuelle, stringente, historiske og det nære, varme og menneskelige.
Tema 1
Kunstnerisk bearbejdning af det endocrine system i pancreas (bugspytkirtlen); Motiverne er bearbejdet så de fremstår som landskaber som vi kender dem i vores egen natur.
Tema 2
Med udgangspunkt i Novo Nordisk´s eget billedkartotek laves et tema, hvor det er slutresultatet af virksomhedens anstrengelser
der er centralt for udsmykningen; Mennesker der i kraft af behandling og medicin lever normale og trivelige liv.

Delta Gefion

Grundet stor til søgning, har Gefion Gymnasium måttet udvide med en bygning kaldet Delta fløjen, hvor der undervises i fagene dansk, engelsk og religion. Deltafløjen er signifikant ved det store trippel høje fællesrum til ophold og fordybelse, et arbejdsmiljø for studerende. Motiverne i udsmykningen er hentet fra historiske monumenter og statuer med referencer og citater til fagene der undervises i på stedet.

Syddjurs Kommune

Efter kommunesammenlægning i Region Midtjylland, er funktionen i rådhusene i hhv. Ebeltoft og Hornslet blevet lagt sammen. Man ønskede derfor at skabe et fælles udtryk i indretning og udsmykning. Fælles for spekt-RUM´s udsmykningsforslag til de to huse, er ønsket om at fremhæve og skabe en nær forbindelse til det omliggende samfund og den omgivende natur. Det er tilstræbt at opnå en harmonisk oplevelse i samspillet med de renoverede bygninger og det nye interiør. En opdatering af rådhusene som udstråler overskud og fremadrettethed for brugeren og for lokalsamfundet.

TEC

Til Roskilde Tekniske Skole blev vi bedt om at lave udsmykninger til lokaler i et nybygget domicil, der skulle huse administration, kantine, uddannelser og kurser indenfor digitale medier. Tilgangen var udvekslingen mellem det konkrete (viden, teknik) og det abstrakte idéplan (originalitet og individualitet) som skal finde form i de forskellige uddannelsesforløb som stedet tilbyder.

Fredericia Furniture

Da Fredericia Furniture skulle udvide deres showroom i Fredericia, bad de spekt-RUM skabe en tidssvarende udsmykning der illustrerede deres flagskibe indenfor møbler og tilknyttede designere, både historisk og fremadrettet. Showroomet afspejler i stor grad virksomhedens kerneprodukter, nemlig klassisk- og moderne møbeldesign. At udvide eksponeringen af produkter til væggene på et stort udstillings areal, har en imponernede effekt, både på husets gæster og ansatte.