Læringsmiljøer

Gefion Gymnasium

På Gefion Gymnasium har spekt-RUM fået betegnelsen “husarkitekter“ og har gennem de seneste 5 år stået for udsmykning og way-finding. Gefion Gymnasium har oprindeligt søgt at guide de studerende rundt, ved at lave en etage farveholdning som ID med hvert sit fagområde. Det viste sig dog, at et supplement hertil var nødvendigt og en funktionel udsmykning blev iværksat. spekt-RUM indarbejdede farveholdningen i motiver på gangarealer og i studieceller med udsmykninger der tydeligt understreger fagretning og giver anledning til fordybelse og kreative afsæt.

Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen Metropol udvider jævnligt og må indtage nye lokaliteter der konverteres til skolens behov. For at etablere en rød tråd, et tilhørsforhold til stederne, søgte Metropol en udsmykning indeholdende artefakter med henvisninger til deres forskellige
udbud. spekt-RUM har lavet en funktionel udsmykning, med afsæt i stedet og uddannelserne. Eks. vis, er udsmykningen i bibliotekets læsesal, et motiv der spejler de processer der aktiveres når vi studerer og reflekterer. Der er vist motiver af øjets iris og neurale netværk, som sammensat af flere motivlag, skaber en æstetisk helhed der tilfører rummet poesi.

Ørestad Gymnasium

Ørestad Gymnasium har netop tilføjet en ny studieretning og har i den forbindelse udvidet deres lokaliteter til “Mediebyen“ et selvstændigt hus i Ørestaden. Lange gang forløb og store væg arealer er blevet udsmykket med fagrelevante motiver, med et tvist af humor eller referencer til fagenes mestre, samt masser af statements og citater der henleder opmærksomheden til historiens vingesus, eller til eftertanke.

Gefion Gymnasium Delta

Grundet stor til søgning, har Gefion Gymnasium måttet udvide. Den nye bygning kaldet Delta fløjen, indeholder fagene dansk,
engelsk og religion. Man har fra gymnasiets side ønsket af videreføre udsmykning af vægaealer som allerede var implementeret
i hovedhuset. spekt-RUM har helt bevidst søgt at lave en ny og anderledes udsmykning til de nye lokaler, fordi Deltafløjen har en
anden rumlighed og er signifikant bl.a. ved det store trippel høje fællesrum til ophold og undervisning, samt det indskudte bambus
plateau med søjlegang på niveau 1, hvor væggene er udsmykket med motiver hentet fra historiske monumenter og statuer og strækker sig fra afbildninger af grafitti, Berlinmurens fald til Niels Bohr og Sokrates.